
Typo3 er et CMS framework eller Web Content Management System til at administrere og vedligeholde indholdet på et web-sted eller en portal. Systemet er udviklet af Kasper Skårhøj og udvikles til stadighed af en stor gruppe af webudviklere overalt i verden.
Typo3 er frigivet som Open Source. Det betyder, at det er gratis at hente og bruge. Flere tusinde ekstra moduler (extension) er med til at udvide funktionaliteten i Typo3.
Content Management System - CMS - handler om styring af indhold på din site, uden at du som ejer af et site behøver at have kendskab til koder og andet svært.
Du kan altså opdatere din site direkte fra din browser. Du arbejder direkte og online med CMS systemet og opnår således en meget hurtig, fleksibel og dynamisk opdatering af din hjemmeside.













